Budskaber fra Gud

I 2002 begyndte jeg at modtage Budskaber fra Gud, som jeg nedskrev med højre hånd undtagen få Budskaber, som jeg skrev med venstre hånd. Men fra sommeren 2003 begyndte jeg instinktivt at skrive alle Budskaberne ned med venstre hånd. Jeg lyttede og skrev langsomt linje efter linje med venstre hånd, skønt jeg ellers bruger min højre hånd.

Jeg følte, at når jeg skrev med venstre hånd, lukkede jeg helt af for min egen bevidsthed, og jeg var sikker på, at den Stemme, jeg hørte, bragte mig Budskaber fra Gud, og at Budskaberne ikke kom fra min frie fantasi. Sproget var poetisk og malerisk, fyldt med metaforer, og så fjernt fra det sprog jeg bruger, at alene det gjorde, at jeg vidste, at Budskaberne ikke kom fra mig.

Budskaberne blev modtaget forskellige steder i verden, og de var i et meget poetisk og malerisk sprog fyldt med metaforer og mange indskudte sætninger, som om de var skrevet for flere hundrede år siden. I Budskaberne er der brugt mange synonymer for Jesus og Helligånden. Budskaberne er i et sprog, der er så fjernt fra mit eget, at jeg vidste fra begyndelsen, at de ikke kunne komme fra mig. 

Budskaberne jeg har udvalgt er fra de nedenfor nævnte bøger, som indeholder omkring 500 Budskaber.

AT TJENE GUD

GUD ER I MIT HJERTE

KÆRESTE DU

EN NY HIMMEL PÅ JORDEN

JESUS ER IBLANDT OS

FORKLÆDT SOM TIGGER

PARADISETS HAVE PÅ JORDEN

GUDS TEGN PÅ MIN VEJ

Citat fra forordet:

’At tjene Gud’ er en vidunderlig lille bog, som handler om et menneskebarns trofaste hengivelse til Gud trods mange sår og prøvelser. Lise Hjorth Michelsen deler frimodigt i sin bog ud af eget hjerteblod og af de underfulde samtaler, hun har haft med Gud.

Da jeg talte med Lise Hjorth Michelsen første gang kort tid efter jeg blev hendes sognepræst i 2009, så forekom det mig som blev der hældt ’olie’ på min egen lampe, så at sige. Hendes fortælling, hendes åbenhed og trosvidnesbyrd er en gave, for den, som vil lytte.
Må bogens budskab forfriske din ånd og hjælpe dig til gode stunder med Gud. Må den få lov at blive olie på din lampe.

Cecilie Schackinger
Sognepræst

 

Du er Budbringeren

21.08.2002

Mit Barn Livet flyder, og du flyder med,
Se Den Visdom, der er omkring dig, og gå ind i Dens Midte.

Du er Budbringeren, Nu og for Al Tid,
så vis andre Din Skønhed, og del den med alle.

Tidens Fylde vil ske, når den skal ske, åben op, og gå ind i Den Nye Verden.
Leg med Farverne, og Miraklerne vil opstå.

Din Tid vil komme, når den skal komme, Lyt til Dit Hjerte, og du finder Svaret.
Du vil blive båret, og Det Guddommelige vil strømme til dig.

Tro på Din Kerne, og Dit Eget Værd, giv slip på Dine Billeder,
når Tiden er inde, til Glæde for andre.

Vi er med dig Hele Tiden, så åben op,
så Vores Energi kan strømme gennem dig.

Kom Mit Barn Dans med Os, så du finder Din Indre Glæde.
Tiden nærmer sig, hvor du vil Blomstre i Fuld Flor.

Le, Le Mit Barn, og Glæd dig over Verdenen, Tidens Fylde ske,
Nu og for Al Tid.

 

Jesu Blod og Legeme

10.04.2004 – Påskedag

Lad Freden komme til dig Mit Barn, og Nådens Lys vil Skinne.

Hør Vort Englekor i Det Fjerne, De Synger Nadveren Ind,
modtag Jesu Blod og Legeme, og vid, du er Kaldet til at gå Vejen.

Vi letter byrderne fra Dine Skuldre, og giver dig Fred.

Amen.

Lise Hjorth Michelsens bog er en personlig beretning om en trosvej. Gennem billeder og vejledende budskaber, som hun modtager, følger bogen hende igennem glæde og smerte.

Gennem sine meget smukke billeder og poetiske budskaber formidler hun en stemning af fortrøstning. Mange ting i hendes budskaber genfindes i de kristne mystikeres beskrivelser af vejen mod mødet med Gud. Vejen er ikke let – det gør ondt at slippe den gamle virkelighed og vende sig mod det nye. Vejen handler om at åbne sig, åbne hjertet og i tillid lade sig føre til mødet med “den eneste ene”. Denne åbning giver også et ansvar – om ikke at blive i det indre, men bevæge sig ud til verden og give det videre, som man har modtaget.

Lene Højholt
Sognepræst, forfatter og åndelig vejleder

 

Den Himmelske Brud er med Gud forenet

9.05.2007

Kom Hid Mit Barn, Vi bringer Nyt fra Det Universelle Rige.

Din Time er kommen, du har åbnet Din Port, og vil Det Guddommelige finde.

Vi leder dig på Hele Din Færd, til Målet i Det Fjerne,
der vil du Se En Lysende Stjerne, der følger dig på Vejen Din.

Den Himmelske Brud er med Gud forenet,
og Lytter til Himlens Røst Hvert Evige Sekund.

Dit Blod er renset, Dit Indre Ser, Vejen du skal gå, for at Vi kan sammen være.

Din Gang bliver Let, du Glæden finder, og Rigt bliver Dit Liv i Hvert Sekund.
Så lev i Fryd og Glæde.

 

Hjerternes Sprog du kan tale

25.04.2006

Du Livets Liv, slå op Din Port, og Evigheden får du i Tale.
Da vandrer du Fremad mod Livets Port, og hører Hanen der galer.

Den varsler En Fryd, En Ny Tid der kommer, og Hjertet Dit du får i Tale.

Så Se Fremad, Mit Barn, En Ny Tid den kommer,
og Hjerternes Sprog du kan Tale.

Dagen den gryer, og natten den kommer, og Livet vågner af dvale.
Så mød Din Gud, og bed Din Bøn, og Livets Glæde dig tiljubler.

Citat fra forordet:

‘Kæreste Du’ er en vidunderlig lille bog til dig, som tørster efter et beåndet pust ind i din hverdag.

Lise Hjorth Michelsen har oplevet sig talt til af Gud og til at skrive disse budskaber ned, som ind imellem har karakter af dialog, andre gange af monolog. Budskaberne former sig musisk som guirlandet i et meget smukt billedrigt sprog, med en syntaks som synes at være fra en svunden tid.
Den røde tråd gennem budskaberne er hjertets overgivelse til Gud. At mennesket må lære at stole på Ham og leve Ham nær i en tro, som ikke er forstenet men levende. Der tales om en ny tid, som forestår – dén tid, som kristne altid har ventet med længsel, Kristi genkomst.

Cecilie Schakinger, Sognepræst

 

I Den Hellige Nat du åbnede op

24.12.2007

Mit Kære Barn Din Bøn er hørt, kom i Vores Midte Ind, der finder du Fred
Du Åndelig Føde bliver Beriget i Sjælen, og åbner op til Den Indre Skat

Her vil du føle Mit Kærlige Budskab, der gives til en hver,
der åbner op Sit Hjerte
Så gå i Verden Ud, og forkynd Mit Bud, og Vi vil for Al Tid sammen være

I Den Hellige Nat du åbnede op, og valgt med Jesus at vandre
Du lyttede til Mig, Din Sjæl blev Beriget, og fyldt med En Dyrebar Indre Skat

I Himmel Riget i Edens Have En Rose blusser på Din Kind,
til Evig Frelse for Sjælen

Så Se ud i Verden, du kan bruge den frit, til Glæde for dig og mange
Mit Budskab du bringer i Verden Ud, og mange sjæle vil Frelses

De åbner op til Hjertet Ind, og Herrens Lys vil stråle,
og gennemlyse hver en sjæl, der ønsker med Jesus at vandre

Dit Indre åbnes, og du vil forstå, at Livet er En Gave,
som Gud har skænket til en hver, som til denne jord er kommen,
for med Jesus ret at vandre, i Den Ny Tid Ind, til Evig Frelse for Sjælen

Så modtag Herrens Gave med Glæde

Amen

 

Da du valgte med Jesus at vandre

12.10.2008

Gør ret, Mit Barn, du lytter til Mig, og Himmel Rigets Klokker kalder.
Du er Mit Barn i Det Guddommelige Rige, og Englene har sat Sit Evige Spor.

Vær Tryg, og lad det ske, som ligger i Guds Hænder.
I Evighedens Rige Alt kan ske, og Glædes Budskabet du bringer.

Vi viser dig Vej, du er en af Os, og Herrens Stemme du hører.
Så gå Den Vej, der er bedst for Os, og lad Himmel Riget kalde.

Det åbner dig op, Min Glød du fanger, og Kilden vil for Evigt Springe.
Det blev givet til dig i Den Hellige Nat, da du valgte med Jesus at vandre.

Så Se ud, Mit Barn, En Glædes Time strømmer dig i møde.

Du åbner op, og gør dig parat, med Jesus for Evigt du vandrer.
Han tager Din Hånd, Dine Øjne Ser, Stedet du hører hjemme.

Så gå Trygt af sted, Mit Barn, Livets Smerte er ovre.
Dit Hjerte er åbnet, Dine Øjne Ser ind i Det Guddommelige Rige,
der venter dig En Glæde Stor, når Klar i Hjertet du bliver.

Han kommer Din Vej, Dine Øjne Ser, En Stjerne tændes i natten.

Det bliver Din Glæde i Den Himmelske Nat, at modtage Guds Gave på jorden.
Så vær Tryg, Mit Barn, og lad det ske, som ligger i Guds Hænder.

Amen

Citat fra forordet:

De budskaber, som Lise Hjorth Michelsen præsentere i denne bog: EN NY HIMMEL PÅ JORDEN, vækker én. Til årvågenhed – til omhu. Og til håb. Det er i lighed med budskaberne i hendes tidligere bøger ord til velsignelse og trostyrkelse i hjertet. Og derfor kan man læse bogen – langsomt og omhyggeligt – og ‘smage’ tonen i budskaberne – dens klang af kærlighed, uendelig omsorg og evighed. Uden frygt.

Det er som at blive mindet om de stråler fra Himlens solopgang, som allerede når os og som er kraftigt gryende. Guds riges vækst – Gud riges nærhed. Allerede og endnu ikke helt. Og dét er lys i mørke, håb ind i håbløshed, livsmod ind i trøstesløshed. Og derfor har budskaberne i denne bog relevans for ethvert menneske.

Cecilie Victoria Amalie Schackinger, Sognepræst.

 

For jorden er fyldt af en hadets flamme

12.11.2011

Lyt ind til Visdommens Stemme, der kommer til dig i Hjertet.
Du Alting kan rumme, når Mit Hjertes Sag du tjener.

I livet dit du mærker En Skælven, når Tiden Er Inde for Mit Næste Træk.
Jeg har ventet med Uro i Hjertet, når Jeg Ser på jorden ned.

Så få mennesker lever med et åbent hjerte, og er parate til Mit Næste Træk.

For jorden er fyldt af en hadets flamme, der brænder over den ganske jord.
Dem må Jeg åbne med Himlens Ild, så de får En Sidste Chance i livet.

Men Jeg ved Mit Barn, at mange hjerter forbliver hårde som sten,
og vil kun tjene deres eget bedste.

Dem må Jeg lægge i graven ned, til megen pine for sjælen.

Så hold ud Mit Barn, når Vi sender dig i verden ud,
for at Du kan tjene din næste i kærlighed.

Du vil fortælle Mit Barn om Jesus, Min Søn, som Jeg sendte til jorden ned,
for at Frelse hver en sjæl, der på jorden skulle leve.

Han valgte at følge Mit Krævende Bud, om at lade Sig til Korset Fæste,
og give op Sin Jordiske Sjæl, for at bringe Ånden til jorden ned,
for at Frelse hvert hjerte og sjæl, der ville Den Store Gave modtage.

Men mange mennesker har glemt Min Søn,
og nægter at lukke Ham i deres hjerte ind, til Min Store Sorg og Undren.

Dem må Jeg åbne med Flammer og Ild,
så de Den Sidste Chance kan modtage.

Men Jeg Ved Mit Barn, at mange af dem, vil intet kunne rokke.
De har givet deres hjerte til mørkets magt, og tænker kun på eget bedste.

Så fortvivl ej Mit Barn, når Hornet Gjalder,
og mange bygninger styrter i grus,
og jorden Skælver under Min Heftige Vrede,
der skal bryde mørkets magt.

For det vil blive en kamp med Flammer og Ild,
der vil få hele jorden til At Skælve.

Havet vil stige, og komme med En Brusende Kraft,
og ramme mange egne.

Vinden vil Suse, Vulkaner vil Syde, og spy aske og ild.

Så vid Mit Barn, at Herren vil Ryste den ganske jord,
for mørkets kraft at bryde ned,
så jorden kan modtage Min Hellige Ånd, til menneskehedens bedste.

Hjerter vil åbnes, og Glædes Tårer vil strømme ud over den ganske jord,
når Jesus Tilbage Kommer.

Han vil sprede En Kærlighed så Stor, til menneskehedens bedste.

Jorden vil Spire, og Planter Gro, så Mit Nye Folk kan leve.
De vil fyldes af En Kærlighed så Stor, der kan rumme alle sjæle.

Toner vil lyde, En Himmelsk Sang vil strømme til jorden ned,
fra Vores Herre og Mester.

Den vil fylde hvert hjerte og sjæl, til menneskehedens bedste.

I Faderen, Sønnen og Helligåndens Navn.
Amen

 

Min Plan blev til fra Tidernes Tid

24.02.2012

Min Kære Gud og Fader kom i Mit Hjerte Ind, med Visdoms Ord fra Himlen.

Du er Mit Barn i Det Himmelske Rige,
og Englene følger dig på Din Færd, for at tjene Herrens Vilje.

Så Syng ud i natten Min Evige Strofe om at have din næste kær.
Han kommer til dig med et åbent hjerte, for at blive ført til Faderens Port.

Her vil han møde mange sjæle, der har givet deres hjerte til Herren,
for at blive forenet med Ham i hjertet sit.

Så hil dig Mit Barn i Hjertet Dit, og Lyt til Faderens Stemme.
Den kommer til dig i Hjertet Dit, når mindst af Alt du det venter.

Gå ud i verden Mit Kære Barn, og lad Ordene strømme fra Din Tunge,
og fortæl Mit Barn om Sønnen Min, der gav Sit Hjerte for Faderen.

Ham skal du følge til Evig Tid, i Himlen og på jorden.

Så Syng ud i natten Min Evige Tone om at have din næste kær,
og forstå Mit Kære Barn, at intet fra jorden kan du bringe med dig i Himlen,
og forstå Mit Kære Barn, at Din Opgave mens du lever på jorden,
er at finde Guds Sjæl i hjertet dit, så Din Sjæl kan forenes med Faderen.

Så et rent hjerte Mit Kære Barn,
er den bedste gave,
du kan give til Faderen Selv i livets sidste dage.

Så Syng ud i natten Mit Evige Budskab om at have din næste kær,
så vil Faderen Se med Milde Øjne på livet dit,
når Han møder dig ved Himlens Port.

Så forstå Mit Kære Barn,
at Jesus, Min Elskede Søn, blev til denne verden bragt,
for at vise alle, at Kærligheden er Livets Største Gave,
og rummer Nøglen til Hjertet Mit.

Så hold ud Mit Elskede Barn,
Livet åbner sig med En Sang, som alle vil synge i hjertet,
så Faderens Have, så Evig Grøn, kan skabes på jorden.

Så Syng ud i natten Min Evige Tone om at have din næste kær,
så alle Menneskebørnene Mine på jorden kan forenes, i Evig Kærlighed,
til menneskehedens bedste.

Så vid Mit Kære Barn, at Vi følger dig på Din Færd,
og sender dig ud i verden.

Her vil du møde mange sjæle, der ønsker at blive ført til Faderens Port.
Så før dem Mit Kære Barn ved Hånden Din, til Faderen i Himlen.

Her er der Plads til mange sjæle, der har Helligånden modtaget,
for at forenes med Jesus, Min Elskede Søn, i hjertet.

I Paradisets Have de vil Danse og Le, og Dansens Trin sikkert træde.

Så vid Mit Kære Barn, at Alt, hvad der sker, er for menneskehedens bedste.
Min Plan blev til fra Tidernes Tid, da Jeg skabte Himlen og jorden.

Så vid Mit Kære Barn, at hvad der end sker,
er Alt til menneskehedens bedste.

Jeg Ser på Menneskene Mine med Kærlighed i hjertet,
og ønsker det bedste for alle.

Men mørkets magt må brydes itu, før Haven Min kan skabes.
Men vid Mit Kære Barn, at Min Elskede Søn Tilbage til jorden Kommer,
for at hjælpe Min Engle Hær med at Sejre over mørket.

Så Glæd dig Mit Kære Barn,
Paradisets Have vil blive skabt på jorden, til menneskehedens bedste.

I Faderen, Sønnen og Helligåndens Navn.
Amen.

I Budskaberne i denne bog, JESUS ER IBLANDT OS FORKLÆDT SOM TIGGER, fortæller Gud os, at Jesus allerede er iblandt os på jorden, og at Jesus er forfærdet i sit hjerte over den grusomhed og vold, der finder sted på jorden.

Uddrag fra Budskabet 10.05.2014:

Denne voldsspiral kan verden ikke selv bekæmpe,
fordi at stoppe verdens vold fører til endnu flere krige,
hvor mange uskyldige hjerter ofres.

Men Gud Han ønsker En Anden Verden at skabe,
hvor volden erstattes af Kærlighed, og alle tænker Klare Tanker.

I Denne Verden er det godt at leve,
fordi den ikke behøver snærende bånd og regler at overholde.
Her flyder tanken fra hjerte til hjerte, så alt er synkroniseret.

 

Mit Hjerte banker for Alle Børnene Mine

18.03.2014

Mit Kære Barn Hør på Mig, og lad Mig til Dit Hjerte Tale.
Englene Mine kommer til den ganske jord,
for i Tusinde Tal at beskytte alle de sjæle, der vælger Herren at tilhøre.

Mit Hjerte banker for Alle Børnene Mine,
som Jeg til Denne Verden har bragt, for at de kunne finde Sjælen Min,
som Jeg har skjult som Et Smykke i deres inderste sjæl.

Men ikke Alle Børnene Mine har haft et let liv på denne jord,
fordi deres hjerte ikke er blevet mødt med Glæde.

Sig nærmer Tiden, hvor meget vil ske,
og alle hjerter bliver mødt med Kærlighed og Glæde.

Så luk Dit Hjerte op for Helligånden Min, der Dit Hjerte ønsker at erobre,
for at du kan løftes i Himlen Op, og leve ved Min Side.
I Hjertet Mit er der Plads til alle, der Helligånden modtager,
og på Jesu Vej ønsker at vandre.

Så Se ud i verden med Glæde i Sind, når du om Herren skal Tale.
Han ønsker dig at bruge, så Hans Ord kan strømme fra Din Tunge.
De kommer til dig som Det Pureste Guld, når du ret om Herren skal Tale.
Så, Mit Kære Barn, kom ud af dit skjul, og lad Ordene fra Herren høres.

Der venter dig En Gave Stor, når Klar i Dit Hjerte du er blevet.
I Hjertet Mit du har En Plads, der er til De Få givet,
så modtag Dit Kald, og løft Din Byrd, og du tjener Din Herre med Ære.

Sønnen Min venter ved Din Dør, for Hjertet Dit at erobre,
så Glæd dig, Mit Kære Barn, over Den Kærlighed du vil møde.

Han bliver hos dig til Tiden Er Inde, for Ham Sin Forklædning at kaste,
for at redde Alle Jordens Børn fra sorg, og megen kvide.

I Faderen, Sønnen og Helligåndens Navn,
Amen

 

Klokkerne lyder for Sidste Gang

18.03.2014

Lyt ind, og Hør, hvad Jeg vil dig sige.

Du vandrer Min Vej, du lytter til Mig, og Sjælene er forenet,
så du på Mit Bud, For Altid Din Fader vil tjene.

Klokkerne lyder for Sidste Gang, for at vække alle i hjertet,
så Faderens Have så Evig Grøn, For Altid kan skabes på jorden.

Så åben Dit Hjerte, og modtag Helligånden i Hjertet Dit,
og Vi vil Altid forenet være.

Jesus, Min Søn, kaster Forklædningen Sin, så Han kan tjene Mig,
som Han har gjort ret fra Tidernes Morgen.

Han bærer Mit Skjold ved Hjertet Sit, for For Evigt at være beskyttet.

Så Se ud i dagen, og åben Hjertet Dit, for hver en sjæl du møder på Din Vej,
som ønsker med Jesus at vandre.

Tider vil skifte, og du vil Se, Tegnet lyse på Himlen med Glødende Skrift.
Det fortæller enhver, at Tiden Ret Er Inde.

Jesus, Min Søn, bærer Forklædningen Sin, for at tjene Faderens Vilje,
så Han kan møde hver en sjæl på jord, og åbne Deres Hjerter for Herren,
så De i Den Yderste Time kan modtage Helligånden i Hjertet,
og få En Engel ved sin side.

Så Syng ud i natten Min Evige Tone om at have din broder kær,
så du kan føre ham ved Hånden Din, til Faderen i Himlen.
Her vil han møde En Kærlighed så Stor, der vil fylde op hans hjerte.

Så frygt ikke, Mit Barn, når Jesus kaster Forklædningen Sin,
for du har En Engel ved din side i Evig Kærlighed.

I Faderen, Sønnen og Helligåndens Navn,
Amen

I bogen, PARADISETS HAVE PÅ JORDEN, fortæller Gud mange gange om Den Attende Time, hvor kampen mellem mørket og Lyset vil finde sted. Jesus vil knuse mørkets magt sammen med Guds Engle Hær, så kærligheden kan spredes på jorden.

 

Uddrag af Budskabet fra 7.03.2015:

I Den Attende Time meget vil ske,
når Guds Engle Hær kommer fra Himlen,
for at tilintetgøre mørkets magt, og rense jorden for skygger.

Så vil Lyset stråle over den ganske jord,
og Jesu Kærlighed vil strømme,
som En Kilde til alle de tørstende hjerter,
så Faderens Have så Evig Grøn kan skabes på jorden,
til menneskehedens bedste.

 

Farverne Dine fortæller, hvad der skal ske

2.10.2014

Lyt Mit Barn og Hør, hvad Jeg vil dig sige.
Budskabet Mit du bringer i verden ud, for at alle skal røres i hjertet.

Så hav Tillid Mit Barn, og lad Guds Budskab strømme fra Dine Læber,
så Børnene Mine kan forstå, at Det Er Nu, det gælder.

Farverne Dine fortæller, hvad der skal ske,
når De strømmer gennem Dine Hænder,
så frygt ikke Mit Barn, for Dit Hjerte er med Evigheden forbunden.

I Timerne, der kommer, vil meget ske,
når Tegnet på Himlen tændes.
Det vil Lyse med En Kraft, der vil blænde alle hjerter.

Så åben Dit Hjerte Mit Kære Barn,
så Helligånden kan fylde dig med Guds Kærlighed,
så du vælger at følge Jesus på Himlens Vej, til Evigheden i Det Fjerne,
mens Slaget på jorden kæmpes.

Når mørket forsvinder,
og Lyset fylder den ganske jord, med Himlens Stråler fra Oven,
da vil der vokse En Have så Grøn op, fra Jordens Indre Skød.

I Denne Have skal Børnene Mine leve, med Guds Kærlighed i hjertet,
så Den kan strømme fra hjerte til hjerte, så alle synkroniseres.

Så Tak Din Gud Mit Kære Barn for, at du oplever Den Tid på jorden.

I Faderen, Sønnen og Helligåndens Navn.
Amen.

 

Dagen i Dag er En Særlig Dag

5.04.2015 – Påskemorgen

Mit Kære Barn, Lyt i Dit Hjerte Ind,
og modtag Faderens Visdoms Ord fra Himlen.

De kommer til dig som Det Pureste Guld, Direkte fra Din Fader i Himlen.

Fuglene flyver, og du flyver med til alle egne på jorden.
Der vil du løfte Din Byrde for Gud, og lade Mine Ord strømme fra Din Tunge.

I Lyst og i nød du følger Din Faders Vilje.

Hans Stemme hvisker til dig i Øret Dit, Ord du Aldrig må glemme.
Du bringer Dem i verden ud, og lader Mit Budskab Synge fra Din Tunge.

Dagen i Dag er En Særlig Dag, da Jesus stod op af Graven,
for tilbage til Sin Fader at drage.

Der skulle gå mange år, før Gud valgte igen,
at sende Sin Søn, Jesus Kristus, tilbage til jorden,
for at udføre Mirakler for Sin Fader og Mester på jorden.

Guds Hjerte banker for Alle Hans Børn på jorden,
og Gud ønsker Inderligt,
at Alle Hans Børn må åbne deres hjerter for Helligånden.

Men mange hjerter er forvandlet til sten, og står ikke til at redde.

Så åben Dit Hjerte, Mit Kære Barn, for Helligånden,
og få En Engel ved din side, så tjener du Din Gud Fader med Ære.

I Faderen, Sønnen og Helligåndens Navn,
Amen

 

I Denne Time, Et Under på jorden vil Ske

24.12.2019

Mit Kære Barn, Mit Elskede Barn, Lyt til Mig i hjertet.

Klokkerne ringer Et Budskab Ind, som alle skal føle i hjertet.
I Denne Time meget vil ske, når Budskabet sendes fra Himlen.

Englene strømmer i Tusind Tal, fra Himlen ned til jorden.
Her skal de redde Børnene Mine, der har åbnet deres hjerter for Herren.

De vil blive bragt til Et Sikkert Sted, mens slaget på jorden raser.
Dem vil Jeg beskytte til Hver En Tid, når deres hjerter tilhører Jesus.

I Himmelriget, I Paradisets Have, er der Plads til alle sjæle,
der er vandret gennem Jesu Port, ind i Himmelriget.

Englene synger Guds Himmelske Sang, som fylder hjerterne med Glæde.
I Denne Time, Et Under på jorden vil Ske, når Gud tænder Tegnet på Himlen,
for at hver en sjæl på jorden skal se, at det er Nu, Det Gælder.

Al jordens vold, skal kastes i flammerne ned, for at rense jorden for stedse.
Så Faderens Have så Evig Grøn kan Spire frem fra jorden,
og Skabe Guds Himmelrige på jorden, som det har været Bestemt,
fra Den Dag, Gud skabte Himlen og jorden.

Så, Min Elskede Sjæl, hav Glæde i Sind,
for Din Gud Fader følger hvert skridt, du skal træde.

I Faderen, Sønnen og Helligåndens Navn,
Amen

 

Mit Kære Barn stå ved Dit Kald

7.10.2021

Mit Kære Barn stå ved Dit Kald, Nu og i Tiden, der kommer.
Vi vil Dit Vel, og følger din færden, hvor du end går,
så Vi kan beskytte dig i dit hjerte.

Tiden rinder, Klokken Slår, på Guds Ur i Himlen, så alle må forstå,
at det er Nu, det gælder.

I Den Elvte Time, Klokken Slår, for at vække alle på jorden,
så de kan forstå, at det er Nu, det gælder.

Jesus blev til jorden sendt, for at lære alle,
at Kærligheden er Livets Største Gave, og åbner op til Hjertet Mit.
Så åben dit hjerte i Den Elvte Time, og modtag Helligånden i hjertet dit,
så du kan følge Jesus på Himlens Vej, til Gud i Det Fjerne.

Lyt til Mit Bud, Nu og i Timen, der kommer.
Klokken Slår, Tiden Går, før end ret du aner,
vil Timen være inde, til Mit Næste Træk.

Tiden iler, Klokken Slår, på Guds Ur i Himlen, så alle skal forstå,
at det er Nu, det gælder.

Jesus er til jorden sendt, for på Mit Bud at følge Himlens Vilje,
Nu og til Evig Tid.

Trompeter lyder, og Engle Sang, Ret fra Mit Hjerte i Himlen,
for at Børnene Mine, skal føle det i deres hjerter, til Evig Tid,
nu hvor Paradisets Have, vil blive skabt på jorden,
til Alle Børnene Mines bedste.

Så luk op dit hjerte, og modtag Helligånden i hjertet dit,
til Evig Glæde for Sjælen.

I Faderen, Sønnen og Helligåndens Navn,
Amen

GUDS TEGN PÅ MIN VEJ rummer essensen af de 6 første bøger i serien:
BUDSKABER FRA GUD, og bogen giver desuden et indblik i serien:
MALERIER OG VISDOMSORD FRA GUD

I denne bog fortæller Lise Hjorth Michelsen om mange af de Tegn, hun har modtaget fra Gud i sit daglige liv, gennem sine Malerier, gennem de Budskaber hun har modtaget, og gennem de Samtaler med Gud hun har haft.

I mange af de Tegn vi modtager fra Gud, ligger der en symbol værdi som vi skal finde for at forstå Tegnets betydning. Nogle Tegn er lette at forstå lige med det samme, andre Tegn kan det tage år at komme til at forstå. Gud taler til os gennem hjertet og intuitionen, så det er vigtigt at huske, at den første inspiration ofte er den rigtige. Når først tankerne og den logiske sans tager over, kan den dybere mening gå tabt.

I et uddrag af Budskabet, Lise Hjorth Michelsen modtog den 11. februar 2003, siger Gud:

Vi giver dig Mange Tegn, så luk op for Dine Sanser,
og Evigheden vil strømme Dig i Møde

GUDS TEGN PÅ MIN VEJ rummer essensen af de 6 første bøger i serien:
Budskaber fra Gud, og bogen giver desuden et indblik i serien:
Malerier og Visdomsord fra Gud.

Select your currency
USD United States (US) dollar