Alle bøger kan nu læses på din iPad
Alle 7 bøger i serien: BUDSKABER FRA GUD og de 3 bøger i serien: MALERIER OG VISDOMSORD FRA GUD kan købes som e-bøger hos Saxo.com
Alle 10 bøger er nu tilgængelige på BoD og Saxo
Gud åbnede i 1995 Lise Hjorth Michelsen, så malerier fra Jesu Tid kunne strømme gennem hende. Billederne blev malet i et meget højt tempo med
Åbenbaringer fra Gud har fået ny hjemmeside
Åbenbaringer fra Gud har fået ny hjemmeside for at præsentere alle bøgerne i de 2 serier: BUDSKABER FRA GUD og MALERIER OG VISDOMSORD FRA GUD.
BØGER
Åbenbaringer fra gud
Jeg vil gerne dele med dig, hvordan Gud, gennem mine kriser i livet, har åbnet mit hjerte for Gud, Jesus og Helligånden. Igennem Malerier, Visdomsord og Budskaber fra Gud, fortæller jeg om mit forunderlige møde med Gud.
I 1985 modtog jeg en række vers fra Gud om natten. Versene blev senere samlet i en helt anden rækkefølge, end den jeg havde modtaget versene i. Samlingen af vers fik titlen: Brændemærket.
I 1995 begyndte jeg at male, og Budskaberne fra Gud startede med at komme gennem malerierne, hvilket gjorde at jeg følte en dyb tilknytning til Gud.
I 2002 begyndte jeg at modtage Budskaber fra Gud. Sproget var poetisk og malerisk, fyldt med metaforer, og så fjernt fra det sprog jeg bruger, at alene det gjorde, at jeg vidste, at Budskaberne ikke kom fra mig.
I 2010 udgav jeg bøgerne: AT TJENE GUD, GUD ER I MIT HJERTE og KÆRESTE DU under betegnelsen: En Kristen Religiøs Trilogi.
En nat i 2018 lå jeg og tænkte på, hvornår jeg igen skulle udgive bøger med Guds Budskaber. Jeg hørte i mit indre ”2021”, og det tog jeg som et tegn på, at det var på det tidspunkt, at jeg skulle udgive de næste bøger i serien: Budskaber fra Gud, som nu var seriens navn.
Derfor udkom i efteråret 2021:
EN NY HIMMEL PÅ JORDEN
JESUS ER IBLANDT OS FORKLÆDT SOM TIGGE
PARADISETS HAVE PÅ JORDEN
GUDS TEGN PÅ MIN VEJ.
Tillige med serien:
Malerier og Visdomsord fra Gud, der bestod af:
MALERIER OG VISDOMSORD FRA GUD 1995 til 2004
MALERIER OG VISDOMSORD FRA GUD 2010 til 2012 og
MALERIER OG VISDOMSORD FRA GUD 2014 til 2015
Mit liv
Jeg blev født i 1940 i Ålborg kort tid efter at krigen var brudt ud. Min mor tog sit liv i 1956 i sorg over, at min far ønskede skilsmisse. På det tidspunkt var jeg 15 år og gik i realklassen. Både min mormor og min farmor døde indenfor 1 år efter min mors død. Jeg var på husholdningsskole langt væk hjemmefra og jeg fik ikke sagt farvel til nogen af dem. Specielt min farmors død var en dyb sorg for mig.
I 1964 startede jeg som lærer i folkeskolen og i 1968 blev jeg ansat på et lærerseminarium. I periode 1977 til 1983 skrev jeg en del faglitteratur, først 10 kreative håndarbejdsbøger sammen med en kollega, for bagefter at skrive 3 væve bøger alene. Da jeg udgav den sidst bog i 1983, sagde jeg til mig selv, at jeg aldrig mere ville skrive en bog. Men det viste sig, at Gud havde en anden plan.
I 1985, i en alder af 44 år, var jeg i sorgterapi for at forløse smerten over min mors selvmord. Jeg havde fra jeg var lille pige bedt aftenbøn, men i mit voksne liv fyldte Gud ikke meget. Kun når jeg blev angst i pressede livssituationer, bad jeg spontant Gud om hjælp.
Det var mens jeg var i sorgterapi, at Gud åbnede mig og talte til mig om natten eller om morgenen, når jeg vågnede. I sorgterapien var vi blevet bedt om at have en notesbog parat, for at vi straks kunne skrive de tanker ned, vi havde med os fra søvnen. I den periode, modtog jeg alle de tekster, der senere blev til digtsamlingen: Brændemærket. Hele digtsamlingen kan læses i bogen: AT TJENE GUD.