At Tjene Gud
Bog 1 af 7 i serien: BUDSKABER FRA GUD
Publisher: Forlaget Virk
Type: Paperback, E-bog
Udgivelsesdato: 08. november 2021
Language: Dansk
Print length: 114 sider
189.00 DKK
Citat fra forordet:
’At tjene Gud’ er en vidunderlig lille bog, som handler om et menneskebarns trofaste hengivelse til Gud trods mange sår og prøvelser. Lise Hjorth Michelsen deler frimodigt i sin bog ud af eget hjerteblod og af de underfulde samtaler, hun har haft med Gud.
Da jeg talte med Lise Hjorth Michelsen første gang kort tid efter jeg blev hendes sognepræst i 2009, så forekom det mig som blev der hældt ’olie’ på min egen lampe, så at sige. Hendes fortælling, hendes åbenhed og trosvidnesbyrd er en gave, for den, som vil lytte.
Må bogens budskab forfriske din ånd og hjælpe dig til gode stunder med Gud. Må den få lov at blive olie på din lampe.
Cecilie Schackinger
Sognepræst
Du er Budbringeren
21.08.2002
Mit Barn Livet flyder, og du flyder med,
Se Den Visdom, der er omkring dig, og gå ind i Dens Midte.
Du er Budbringeren, Nu og for Al Tid,
så vis andre Din Skønhed, og del den med alle.
Tidens Fylde vil ske, når den skal ske, åben op, og gå ind i Den Nye Verden.
Leg med Farverne, og Miraklerne vil opstå.
Din Tid vil komme, når den skal komme, Lyt til Dit Hjerte, og du finder Svaret.
Du vil blive båret, og Det Guddommelige vil strømme til dig.
Tro på Din Kerne, og Dit Eget Værd, giv slip på Dine Billeder,
når Tiden er inde, til Glæde for andre.
Vi er med dig Hele Tiden, så åben op,
så Vores Energi kan strømme gennem dig.
Kom Mit Barn Dans med Os, så du finder Din Indre Glæde.
Tiden nærmer sig, hvor du vil Blomstre i Fuld Flor.
Le, Le Mit Barn, og Glæd dig over Verdenen, Tidens Fylde ske,
Nu og for Al Tid.
Jesu Blod og Legeme
10.04.2004 – Påskedag
Lad Freden komme til dig Mit Barn, og Nådens Lys vil Skinne.
Hør Vort Englekor i Det Fjerne, De Synger Nadveren Ind,
modtag Jesu Blod og Legeme, og vid, du er Kaldet til at gå Vejen.
Vi letter byrderne fra Dine Skuldre, og giver dig Fred.
Amen.