Loading...

Gud Er I Mit Hjerte

Bog 2 af 7 i serien: BUDSKABER FRA GUD

Type: Paperback, E-bog
Antal sider: 214 sider
ISBN: 9788788529173
Forlag: Forlaget Virk
Udgivelsesdato: 12.10.2021
Sprog: Dansk
Farve: Nej

175.00 DKK

Citat fra forordet:

Lise Hjorth Michelsens bog er en personlig beretning om en trosvej. Gennem billeder og vejledende budskaber, som hun modtager, følger bogen hende igennem glæde og smerte.

Gennem sine meget smukke billeder og poetiske budskaber formidler hun en stemning af fortrøstning. Mange ting i hendes budskaber genfindes i de kristne mystikeres beskrivelser af vejen mod mødet med Gud. Vejen er ikke let – det gør ondt at slippe den gamle virkelighed og vende sig mod det nye. Vejen handler om at åbne sig, åbne hjertet og i tillid lade sig føre til mødet med “den eneste ene”. Denne åbning giver også et ansvar – om ikke at blive i det indre, men bevæge sig ud til verden og give det videre, som man har modtaget.

Lene Højholt
Sognepræst, forfatter og åndelig vejleder

 

Den Himmelske Brud er med Gud forenet

9.05.2007

Kom Hid Mit Barn, Vi bringer Nyt fra Det Universelle Rige.

Din Time er kommen, du har åbnet Din Port, og vil Det Guddommelige finde.

Vi leder dig på Hele Din Færd, til Målet i Det Fjerne,
der vil du Se En Lysende Stjerne, der følger dig på Vejen Din.

Den Himmelske Brud er med Gud forenet,
og Lytter til Himlens Røst Hvert Evige Sekund.

Dit Blod er renset, Dit Indre Ser, Vejen du skal gå, for at Vi kan sammen være.

Din Gang bliver Let, du Glæden finder, og Rigt bliver Dit Liv i Hvert Sekund.
Så lev i Fryd og Glæde.

 

Hjerternes Sprog du kan tale

25.04.2006

Du Livets Liv, slå op Din Port, og Evigheden får du i Tale.
Da vandrer du Fremad mod Livets Port, og hører Hanen der galer.

Den varsler En Fryd, En Ny Tid der kommer, og Hjertet Dit du får i Tale.

Så Se Fremad, Mit Barn, En Ny Tid den kommer,
og Hjerternes Sprog du kan Tale.

Dagen den gryer, og natten den kommer, og Livet vågner af dvale.
Så mød Din Gud, og bed Din Bøn, og Livets Glæde dig tiljubler.